Levering
Levering er desværre ikke muligt, da kunstværker er skrøbelige og kostbare at sende med fragtfirma. Kunstværker kan ses, købes og hentes i mit garage-galleri efter nærmere aftale.
Som barn og helt ung pige tegnede og malede jeg altid – klatter, krusseduller og krumspring – med akryl, akvarel, blyantstreger og mønstre. Det ebbede lidt ud i takt med uddannelse og karriere.
I de naturlige kolbøtter og turbulens som livet har givet mig, har det at male og udtrykke mig kreativt, altid vist en vej. Gang på gang har jeg dog lagt kunsten fra mig igen. Men da jeg for tredje gang rammer muren med stress og udbrændthed, finder jeg igen glæden ved at male. Det giver mig en lethed, indre ro og mental frihed – og nu slipper jeg aldrig kunsten igen.
Når jeg maler, kan jeg udtrykke mine følelser – følelser der gør mig i stand til at omfavne livet med ærlighed, sårbarhed og kreativitet – både de gode og de mindre gode oplevelser i livet.
For mig er kunst et visuelt sprog for følelser – og der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Nogle gange starter min proces meget spontant og udvikler sig intuitivt med hvert lag jeg maler. Andre gange er det en mere stramt styret proces.
Det at male giver mig meget energi – måske kan du selv fornemme energien i mine kunstværker.
Levering er desværre ikke muligt, da kunstværker er skrøbelige og kostbare at sende med fragtfirma. Kunstværker kan ses, købes og hentes i mit garage-galleri efter nærmere aftale.
Mathilde Fibigers Vej 16, 2000 Frederiksberg
Ring på mobil 41 41 00 00 for nærmere aftale.
Straksbetaling via Mobilepay eller kontant betaling.
Bank-overførsel er muligt, forudsat at beløb ses modtaget inden afhentning.
Åbent efter aftale.
Skriv, ring eller send en SMS for at lave en aftale. Aften eller weekend er også muligt.